Slagtilfælde forårsaget af blodpropper i hjernen er blevet et stigende sundhedsproblem, især hos personer med forudgående hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet blodtryk. Dannelse af blodpropper kan skyldes flere risikofaktorer – lige fra usunde livsstilsvaner til kroniske sygdomme.
Vær opmærksom på symptomer på små blodpropper i hjernen
Hvad er en blodprop i hjernen?
En blodprop, også kaldet trombe, er en tilstand, hvor blodets bestanddele klumper sig sammen og danner en tæt masse. Dette sker normalt som en del af kroppens naturlige reaktion på skader i blodkarrene – koagulationssystemet aktiveres for at stoppe blødning. Men nogle gange sker denne koagulation unormalt og fører til blodpropdannelse uden ydre skade.
Blodpropper kan dannes hvor som helst i kroppen, men når de opstår i hjernens blodkar, bliver det særligt farligt. Blodpropper i hjernen dannes ofte i små kar, hvor blokeringer hurtigt kan afbryde blodgennemstrømningen. Dette forhindrer hjernen i at modtage ilt og næringsstoffer, hvilket fører til celledød og slagtilfælde (apopleksi). Konsekvenserne kan være alvorlige og omfatte tab af kropsfunktioner og livstruende tilstande.
Symptomer på små blodpropper i hjernen
Symptomer på blodprop i hjernen – også kendt som slagtilfælde – kan ofte genkendes tidligt ved hjælp af huskereglen “BE FAST”. Dette er et nyttigt værktøj, som både du og dine nærmeste kan bruge til hurtigt at identificere advarselstegn på et slagtilfælde.
Her er hvad BE FAST står for:
B – Balance (Balance):
Pludselig svimmelhed, besvær med at holde balancen eller fornemmelse af at være ved at falde. Dette kan være ledsaget af svær hovedpine og nedsat bevægelsesevne. Disse symptomer kan være tegn på et slagtilfælde.
E – Eyes (Syn):
Pludseligt sløret syn eller tab af syn – ofte i det ene øje. Hvis en person klager over synsforstyrrelser uden tydelig årsag, bør det tages alvorligt.
F – Face (Ansigt):
Skævhed i ansigtet, som f.eks. en hængende mundvig. Du kan bede personen om at smile – hvis smilet er skævt, kan det tyde på nerveskade i ansigtet.
A – Arms (Arme):
Svækkelse eller lammelse i en arm. Bed personen om at løfte begge arme og holde dem oppe. Hvis den ene arm synker eller ikke kan løftes, kan det være et tegn på blodprop i hjernen.
S – Speech (Tale):
Utydelig tale, sløret udtale eller manglende evne til at finde ordene. Du kan bede personen om at sige en simpel sætning – hvis det lyder mærkeligt eller utydeligt, kan det være et tegn.
T – Time (Tid):
Tid er afgørende! Hvis du bemærker nogen af de ovenstående symptomer, skal du straks ringe 112 (det danske alarmnummer) eller tage personen til nærmeste hospital. Hurtig behandling kan redde liv og begrænse hjerneskader.
Årsager til blodpropper i hjernen
Flere forskellige faktorer øger risikoen for, at blodpropper dannes i hjernen:
Forhøjet blodtryk (hypertension)
Højt blodtryk er en af de primære årsager. Det skader blodkarvæggene og skaber grobund for kolesterolaflejringer, hvilket fremmer blodpropdannelse.
Forhøjet blodfedt (hyperlipidæmi)
Højt kolesterol fører til åreforkalkning, hvor blodkarrene bliver snævre og mindre fleksible. Dette gør det lettere for blodpropper at dannes og blokere blodtilførslen til hjernen.
Hjerte-kar-sygdomme
Rytmeforstyrrelser som atrieflimren, hjertesvigt og åreforkalkning øger risikoen for blodpropper, da blodet lettere klumper sig i disse tilstande.
Diabetes
Højt blodsukker over tid beskadiger blodkar og øger sandsynligheden for, at der dannes blodpropper i hjernen.
Usunde vaner: rygning og alkohol
Nikotinen i cigaretter og alkoholens toksiske effekt svækker blodkarrenes struktur, nedsætter blodcirkulationen og fremmer propdannelse.
Inaktiv livsstil
Mangel på bevægelse gør, at blodet lettere stagnerer og koagulerer. Personer, der sidder meget stille eller er sengeliggende, er særligt udsatte for blodpropper, især i hjernen.
Faktorer, der øger risikoen for blodpropper i hjernen
Blodpropper i hjernen kan føre til slagtilfælde og opstår ofte som følge af flere underliggende faktorer:
Højt kolesteroltal (forhøjet blodfedt)
Et højt kolesteroltal kan føre til åreforkalkning, hvor plak aflejres i blodårerne og forsnævrer dem. Denne forsnævring hæmmer blodgennemstrømningen til hjernen og øger risikoen for, at der dannes blodpropper. Derfor er det vigtigt at kontrollere niveauet af kolesterol og blodfedt gennem kost, motion og – om nødvendigt – medicin.
Hjerte-kar-sygdomme
Personer med sygdomme som iskæmisk hjertesygdom, tidligere blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) eller atrieflimren har høj risiko for at udvikle blodpropper i hjernen. Tidligere tilfælde af slagtilfælde eller TIA (forbigående iskæmisk anfald) øger også sandsynligheden for nye blodpropper i hjernen.
Rygning og passiv rygning
Rygning skader blodkarrenes vægge og fremmer åreforkalkning, hvilket gør det lettere for blodpropper at dannes. Både aktiv og passiv rygning er derfor vigtige risikofaktorer.
Alder
Ældre personer har større risiko for slagtilfælde, da alderen ofte medfører samtidige sygdomme som diabetes, hjerteproblemer eller forstyrrelser i blodets koagulation.
Behandling af blodpropper i hjernen
Behandlingen afhænger af størrelsen og placeringen af blodproppen samt patientens generelle helbredstilstand. Følgende metoder anvendes typisk:
Blodprop-opløsende medicin (trombolyse)
Trombolytiske lægemidler bruges til at opløse blodproppen og gendanne blodgennemstrømningen til hjernen. Denne behandling er mest effektiv, hvis den gives inden for få timer efter symptomernes opståen – det såkaldte “gyldne vindue”.
Kirurgisk indgreb
Hvis blodproppen er for stor eller ikke reagerer på medicinsk behandling, kan kirurgi være nødvendig. Lægerne kan fjerne blodproppen via en åbning i kraniet eller ved hjælp af endovaskulære teknikker, hvor et kateter føres gennem blodkarrene for at nå og fjerne proppen uden åben operation.
Støttende behandling og genoptræning
Efter fjernelse af blodproppen er fysioterapi og rehabilitering vigtig for at gendanne tabte funktioner som tale og bevægelse. Denne behandling forbedrer også blodcirkulationen og reducerer risikoen for nye blodpropper.
Blodfortyndende medicin
Efter den akutte behandling kan patienten få ordineret antikoagulerende medicin såsom warfarin eller dabigatran. Disse præparater forebygger dannelsen af nye blodpropper, men kræver nøje overvågning og regelmæssig kontakt med lægen for at undgå bivirkninger og sikre optimal dosering.