Alle personer med forhøjet blodtryk anbefales at ændre deres livsstil til en sundere. Om man skal tage blodtryksmedicin afhænger af blodtryksmålingerne og risikoen for at udvikle problemer som hjerteanfald eller slagtilfælde. Men ligesom med andre medicintyper er der også risiko for bivirkninger ved behandling af forhøjet blodtryk.

Hvad er bivirkningerne ved blodtryksmedicin
Medikamenter til behandling af forhøjet blodtryk
De fleste patienter med forhøjet blodtryk tager kun blodtryksmedicin som en del af en monoterapi i de tidlige stadier. Når forhøjet blodtryk når fase 2, skal patienten typisk bruge en kombination af to typer medicin til at behandle det:
– Diuretika: Denne gruppe af medicin hjælper nyrerne med at fjerne væske og salt fra kroppen, hvilket reducerer præload og hjælper med at sænke blodtrykket.
– Beta-blokkere: Disse hjælper med at sænke hjerterytmen, så hjertet arbejder mindre hårdt.
– ACE-hæmmere: Disse virker ved at udvide blodkarrene og sænke blodtrykket.
– Angiotensin II receptorblokkere (ARB): De fungerer på en måde, der ligner ACE-hæmmere.
– Calciumkanalblokkere: Disse udvider blodkarrene ved at reducere mængden af calcium, der går ind i cellerne.
Nogle blodtryksmedicin anvendes ikke så ofte, herunder:
– Alpha-adrenerge blokkere: Disse virker ved at udvide blodkarrene og sænke blodtrykket.
– Vasodilatorer: Disse virker direkte på muskulaturen i blodkarrene og får dem til at udvide sig.
– Reninhæmmere: Dette er en ny gruppe medicin til behandling af forhøjet blodtryk, der fungerer ved at reducere mængden af angiotensinogen, hvilket igen fører til udvidelse af blodkarrene.
Hvis dit blodtryk ligger mellem 130/85 mmHg og under 140/90 mmHg, er du i præhypertensiv fase. Behandling i denne fase involverer livsstilsændringer for at sænke blodtrykket til normale niveauer. Blodtryksmedicin anvendes sjældent i denne fase.
Hvis dit blodtryk ligger mellem 140/90 mmHg og under 160/100 mmHg, har du forhøjet blodtryk i fase 1. Behandlingen i denne fase bør overveje følgende:
– Hvis du ikke har nogen sygdomme eller risikofaktorer, kan din læge foreslå livsstilsændringer og gentage blodtrykskontrollen efter et par måneder.
– Hvis dit blodtryk forbliver mellem 140/90 mmHg og under 160/100 mmHg, kan lægen anbefale at tage blodtryksmedicin.
– I nogle tilfælde, hvor du har sygdomme eller andre risikofaktorer, vil lægen kombinere blodtryksmedicin med livsstilsændringer.
Hvis dit blodtryk er lig med eller højere end 160/100 mmHg, betyder det, at du har forhøjet blodtryk i fase 2 eller højere. Patienter skal have ordineret blodtryksmedicin i kombination med ikke-medicinske foranstaltninger som livsstilsændringer. Før den endelige diagnose af forhøjet blodtryk stilles, skal patienten måle sit blodtryk derhjemme eller et andet sted end lægepraksis eller hospital for at udelukke “hvidkittelhypertension” (forhøjet blodtryk relateret til sundhedspersonale).
Bivirkninger ved blodtrykssænkende medicin
De fleste grupper af blodtryksmedicin er nemme at bruge, men næsten alle typer medicin har visse bivirkninger. Bivirkningerne ved blodtryksmedicin er ofte milde og kan forsvinde over tid. Nogle almindelige bivirkninger ved blodtryksmedicin inkluderer:
Calciumkanalblokkere sænker blodtrykket ved at udvide og slappe af blodkarrene. Populære medikamenter i denne gruppe inkluderer amlodipin, felodipin og nifedipin. Nogle andre, der anvendes sjældnere, såsom diltiazem og verapamil, har mindre effekt på at sænke blodtrykket. Bivirkningerne af disse kan inkludere hovedpine, hævelse af anklerne og forstoppelse.
ACE-hæmmere har en vasodilaterende effekt, der sænker blodtrykket. Medlemmer af denne gruppe inkluderer enalapril, lisinopril, perindopril og ramipril. Den mest almindelige bivirkning er en vedholdende tør hoste. Andre mulige uønskede virkninger inkluderer hovedpine, svimmelhed og udslæt.
Angiotensin II receptorblokkere (ARB): Disse antihypertensive lægemidler fungerer på samme måde som ACE-hæmmere. Denne gruppe ordineres ofte, når ACE-hæmmere forårsager generende bivirkninger for patienten.
Diuretika: Denne gruppe ordineres, når calciumkanalblokkere forårsager ubehagelige bivirkninger. Populære lægemidler i denne gruppe inkluderer indapamid og bendroflumethiazid. Mulige bivirkninger inkluderer svimmelhed når du ændrer stilling, tørst, hyppig vandladning og udslæt. Derudover kan elektrolytforstyrrelser opstå, såsom lavt kalium- eller natriumindhold i blodet ved langvarig brug.
Beta-blokkere: De hjælper med at kontrollere blodtrykket ved at sænke hjerterytmen og mindske hjertearbejdet. Tidligere var beta-blokkere den mest populære gruppe af antihypertensive lægemidler, men nu anvendes de primært, når andre behandlingsmetoder ikke virker, da beta-blokkernes effektivitet i at sænke blodtrykket betragtes som lavere end andre antihypertensive lægemidler. Almindelige lægemidler fra denne gruppe inkluderer atenolol og bisoprolol. Bivirkningerne ved disse lægemidler inkluderer svimmelhed, hovedpine, træthed og kolde hænder og fødder.
Patienter må aldrig selv ændre doseringen eller stoppe medicinen pludseligt. Diskuter eventuelle ændringer med din læge først. At tage blodtryksmedicin sammen med mange andre lægemidler kan ændre absorptionen i kroppen. Visse vitaminer, kosttilskud, nogle fødevarer eller alkohol kan ændre virkningen af blodtryksmedicinen og dermed påvirke dens evne til at sænke trykket.
Ikke-medicinske metoder til kontrol af blodtrykket: Livsstilsændringer
For at kontrollere forhøjet blodtryk kan patienter have brug for at ændre nogle aspekter af deres rutine og livsstil. Nogle ændringer vil have en hurtig effekt på at sænke blodtrykket inden for få uger, mens andre metoder kan tage længere tid.
– Reducér saltindtaget til under 6 g om dagen, svarende til cirka en teskefuld bordsalt. Patienter bør finde metoder til at reducere saltindtaget i deres daglige kost.
– Følg en balanceret kost med lavt fedtindhold og rigeligt med friske frugter og grøntsager.
– Vær aktiv: Sørg for regelmæssig motion.
– Begræns alkoholindtaget.
– Tabe sig: Oprethold en ideel vægt baseret på BMI og søg råd fra lægen om vægttabsmetoder for overvægtige eller fede patienter.
– Undgå koffeinholdige drikkevarer som kaffe og te.
– Stop med at ryge.
Patienter kan anvende ikke-medicinske behandlingsmetoder når som helst, uanset om de tager antihypertensive lægemidler eller ej.
Forhøjet blodtryk hos ældre
Målblodtrykket ved behandling af personer over 80 år er under 150/90 mmHg målt på klinikken eller hospitalet og under 145/85 mmHg for målinger taget derhjemme. Fordelene ved at tage medicin til at sænke blodtrykket hos patienter under 80 år er tydeligere sammenlignet med fordelene for patienter over 80 år. I øjeblikket anbefaler eksperter, at patienter tæt på 80 år fortsætter med behandlingen med antihypertensive lægemidler, så længe det fortsat gavner dem uden at forårsage bivirkninger. Hvis en patient diagnosticeres med forhøjet blodtryk og er over 80 år, bør lægen overveje andre sundhedsmæssige risikofaktorer inden beslutningen om at ordinere antihypertensive lægemidler til patienten.