Smerter i endetarmen, især når man sidder ned, er et almindeligt, men ofte overset problem. Mange oplever det som noget midlertidigt, måske forårsaget af stillesiddende arbejde eller forstoppelse. Men denne form for smerte kan være et tegn på underliggende helbredsproblemer, som kræver opmærksomhed og muligvis behandling.
Ondt i endetarmen når jeg sidder ned
Mulige årsager
Hæmorroider (Bækkenåreudvidelser)
Hæmorroider opstår, når blodårerne i og omkring endetarmen bliver udvidede og hævede. Dette kan skyldes øget tryk i bughulen, ofte forårsaget af langvarig forstoppelse, graviditet, overvægt eller mange timers stillesiddende arbejde. Symptomerne inkluderer smerter i endetarmsområdet, især ved siddestilling, samt kløe og ubehag. I mange tilfælde ses også frisk blod på toiletpapiret eller i afføringen. Hvis hæmorroiderne er udvendige, kan de føles som bløde knuder ved analåbningen. Tilstanden er sjælden farlig, men den kan være meget generende og kræver ofte behandling, særligt ved længerevarende symptomer.
Analfissur (Revne i slimhinden)
En analfissur er en lille, men meget smertefuld rift i slimhinden ved endetarmsåbningen. Den opstår typisk som følge af hård eller tør afføring, som skubber for kraftigt mod huden og forårsager et lille sår. Smerten beskrives ofte som skarp, brændende og intens, især i forbindelse med toiletbesøg og når man efterfølgende sætter sig ned. I nogle tilfælde kan der også være let blødning. Fordi området er følsomt og udsat for bakterier, kan en fissur tage lang tid om at hele og forværres ved gentagne irritationer. Tilstanden kan blive kronisk, hvis den ikke behandles korrekt.
Analfistel
En analfistel er en unormal kanal, der dannes mellem endetarmen og huden omkring anus. Den skyldes som regel en tidligere infektion eller en byld, der ikke er helet ordentligt. Gennem fistelkanalen kan der løbe væske eller pus, hvilket ofte giver anledning til vedvarende irritation, hævelse og smerter – især når man sidder, da trykket på området øges. Nogle oplever også feber og træthed, hvis infektionen blusser op. Analfistler heler sjældent af sig selv og kræver typisk kirurgisk behandling for at blive fjernet helt.
Absces (Byld ved endetarmen)
En absces er en smertefuld ophobning af pus forårsaget af en bakteriel infektion, typisk i de analkirtler, som sidder omkring endetarmen. Den viser sig som en rød, varm og øm hævelse, der hurtigt kan give stærke smerter, især i siddende stilling. Tilstanden kan også ledsages af feber, almen utilpashed og øget tryk i området. Hvis bylden ikke behandles hurtigt – typisk ved kirurgisk drænage – kan den udvikle sig til en analfistel. Derfor betragtes abscesser som en akut medicinsk tilstand, der kræver hurtig lægehjælp.
Proctalgia fugax eller kroniske bækkensmerter
Proctalgia fugax er en tilstand, hvor man oplever pludselige og intense smerter i endetarmen uden nogen synlig årsag. Smerterne varer typisk få sekunder til minutter og kan komme uden varsel, ofte om natten eller ved siddende stilling. Årsagen menes at være spasmer i bækkenbundens eller endetarmens muskler, men præcis hvorfor de opstår, er stadig uklart. Når smerterne er længerevarende eller tilbagevendende, taler man om kroniske bækkensmerter. Tilstanden er ufarlig, men kan være meget forstyrrende og påvirke livskvaliteten negativt.
Andre årsager
Ud over de mest almindelige årsager findes der en række andre tilstande, som kan forårsage smerter i endetarmen ved siddestilling. Det kan inkludere polypper eller svulster i endetarmen, inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, samt mere sjældne tilstande som cyster ved halebenet (pilonidalcyste) eller endetarmskræft. Disse tilstande kræver ofte en grundigere udredning og behandling hos en specialist.
Hvornår bør man søge læge?
Selvom smerter i endetarmen ofte kan være harmløse og forbigående, er der situationer, hvor det er vigtigt at søge lægehjælp. Hvis smerterne varer længere end nogle få dage uden tegn på bedring, bør man få det undersøgt. Særligt bekymrende er det, hvis smerterne ledsages af andre symptomer som blødning fra endetarmen, udflåd af pus eller feber – det kan tyde på en infektion eller en mere alvorlig lidelse.
Man bør også opsøge læge, hvis smerterne er så kraftige, at de forstyrrer daglige aktiviteter som at sidde, sove eller gå på toilettet.
Diagnose og undersøgelse
For at finde årsagen til smerterne vil lægen typisk starte med en klinisk undersøgelse af endetarmsområdet. Dette inkluderer inspektion af huden omkring anus og en forsigtig palpation med en finger (rektal eksploration) for at mærke efter hævelser, rifter eller knuder.
Derudover kan lægen foretage en anoskopi eller rektoskopi – en kikkertundersøgelse, hvor man ser direkte ind i endetarmen for at vurdere slimhindens tilstand og identificere hæmorroider, fissurer eller andre forandringer.
Hvis der er mistanke om dybereliggende problemer eller komplicerede tilfælde (f.eks. absces, fistel eller tumorer), kan der suppleres med billeddiagnostik som ultralyd, MR- eller CT-scanning. Disse undersøgelser giver et mere detaljeret billede af strukturerne omkring endetarmen og kan være afgørende for den videre behandling.
Behandling og lindring
Behandlingen af smerter i endetarmen afhænger af den underliggende årsag. Ved milde tilfælde, som f.eks. hæmorroider eller mindre fissurer, kan livsstilsændringer og lokal behandling være tilstrækkeligt. Dette inkluderer varme sædebade, brug af lokalbedøvende salver, samt cremer med antiinflammatorisk eller kar-sammentrækkende virkning. Ved forstoppelse er det vigtigt at forbedre afføringens konsistens gennem en fiberrig kost, rigelig væskeindtag og eventuelt milde afføringsmidler.
Hvis årsagen er en analfissur, kan det desuden hjælpe at anvende salver, der afslapper musklerne omkring anus for at fremme heling. Ved infektioner som absces eller analfistel er antibiotika ofte nødvendigt, og i mange tilfælde kræves kirurgisk indgreb for at dræne pus eller fjerne fistelgangen. Ved mere komplekse årsager, såsom inflammatoriske tarmsygdomme eller tumorer, tilpasses behandlingen individuelt og kan omfatte medicin, kirurgi eller specialiseret opfølgning på hospital.
Smertelindring er også vigtig og kan omfatte brug af smertestillende medicin som paracetamol eller ibuprofen, men det bør altid ske i samråd med læge, især ved langvarige symptomer.
Forebyggelse
Forebyggelse af endetarmssmerter handler i høj grad om at passe på sin tarmfunktion og undgå forhold, der belaster endetarmsområdet. En kost rig på fibre fra frugt, grønt og fuldkorn hjælper med at holde afføringen blød og regelmæssig, hvilket mindsker risikoen for forstoppelse og dermed hæmorroider og analfissurer.
Det er vigtigt at drikke nok væske dagligt og undgå at holde sig for længe, når trangen til afføring melder sig. Man bør også undgå at presse for hårdt under toiletbesøg. Regelmæssig motion forbedrer tarmens bevægelighed og mindsker risikoen for stillesiddende livsstil, som kan forværre problemer i endetarmen.
Derudover kan god analhygiejne og undgåelse af overdreven rengøring med stærke sæber eller toiletpapir med parfume hjælpe med at forebygge irritation og infektion. For personer med tilbagevendende problemer kan det være nyttigt at tale med en læge eller specialist for at få individuel vejledning og eventuelt en henvisning til yderligere undersøgelse eller behandling.