Bugspytkirtlen er en vigtig kirtel i kroppen, som spiller en central rolle i både fordøjelsen og reguleringen af blodsukkeret. Den producerer enzymer, der hjælper med at nedbryde maden i tarmen, samt hormoner som insulin og glukagon, der styrer sukkerbalancen i blodet.
Betændelse i bugspytkirtlen symptomer
Betændelse i bugspytkirtlen – også kaldet pancreatitis – opstår, når bugspytkirtlens egne fordøjelsesenzymer aktiveres inde i kirtlen og begynder at angribe dens væv. Det kan føre til hævelse, smerte og i alvorlige tilfælde livstruende komplikationer.
Typer af betændelse i bugspytkirtlen
Der findes to hovedtyper af betændelse i bugspytkirtlen:
Akut pancreatitis
En pludselig opstået betændelse, som ofte ledsages af stærke mavesmerter, kvalme og opkast. Den kan være kortvarig og gå over med behandling, men i nogle tilfælde udvikle sig til en alvorlig tilstand.
Kronisk pancreatitis
En langvarig betændelse, der udvikler sig gradvist og ofte skyldes gentagne anfald af akut pancreatitis. Over tid kan den skade bugspytkirtlens funktion permanent og føre til fordøjelsesproblemer samt diabetes.
Symptomer på betændelse i bugspytkirtlen
Smerter i øvre del af maven
Et af de mest fremtrædende symptomer ved både akut og kronisk pancreatitis er stærke smerter i den øvre del af maven, typisk lokaliseret midt eller lidt til venstre under ribbenene. Smerten beskrives ofte som skarp, brændende eller trykkende og har en tendens til at stråle bagud mod ryggen, især mellem skulderbladene. Den opstår ofte pludseligt og varer ved i timer eller endda dage uden lindring. Smerten forværres som regel efter måltider – særligt dem med højt fedtindhold – og lindres kun sjældent af almindelig smertestillende medicin. Hos nogle patienter kan smerten være så intens, at den fører til rastløshed, svedeture og lavt blodtryk.
Kvalme og opkast
Kvalme og opkast er meget almindelige symptomer, især i forbindelse med akut betændelse. De opstår som følge af den inflammatoriske tilstand i bugspytkirtlen og påvirker appetitten markant. Patienter oplever ofte, at de ikke kan spise eller holde mad og drikke nede, hvilket hurtigt kan føre til dehydrering og svækkelse. Gentagne opkastninger øger risikoen for elektrolytforstyrrelser, som kan påvirke hjerte og muskelfunktion.
Feber
Feber er kroppens naturlige respons på inflammation og kan optræde som en del af det akutte forløb. Temperaturen ligger ofte mellem 38 og 39 grader, men kan stige yderligere ved komplikationer som infektion i vævet omkring bugspytkirtlen. Feberen ledsages ofte af almen utilpashed, træthed og muskelsmerter. Ved kronisk pancreatitis ses feber sjældnere, men den kan opstå under akutte opblussen.
Oppustet mave og spændingsfornemmelse
En oppustet og spændt mave er typisk forbundet med nedsat tarmaktivitet som følge af betændelsen. Maven føles ofte hård og øm ved tryk, og patienten kan have en fornemmelse af, at luften eller væsken ikke bevæger sig normalt i fordøjelsessystemet. Dette kan føre til mavesmerter, luft i maven og generel ubehag, særligt efter måltider. I alvorlige tilfælde kan tilstanden ligne tarmslyng (ileus), som kræver akut lægelig behandling.
Tab af appetit og vægttab
Langvarig eller tilbagevendende inflammation i bugspytkirtlen forringer kroppens evne til at fordøje og optage næringsstoffer, hvilket ofte fører til nedsat appetit. Patienter med kronisk pancreatitis oplever ofte utilsigtet vægttab, dels fordi de spiser mindre, og dels fordi kroppen ikke udnytter den indtagne føde effektivt. Dette vægttab kan være betydeligt og føre til underernæring, svaghed og træthed.
Fedtet afføring (steatoré)
Når bugspytkirtlen ikke længere producerer tilstrækkelige mængder af fordøjelsesenzymer, påvirkes fedtnedbrydningen i tarmen. Dette fører til såkaldt steatoré – en tilstand, hvor afføringen er lys, fedtet, ildelugtende og svær at skylle ud i toilettet. Afføringen kan også flyde oven på vandoverfladen. Steatoré er et tegn på eksokrin insufficiens og er mest almindelig ved kronisk pancreatitis, hvor kirtelvævet gradvist ødelægges.
Gulsot (ikterus)
I sjældnere tilfælde kan betændelsen sprede sig til nærliggende strukturer, herunder galdevejene. Hvis galdegangen bliver trykket eller blokeret, kan det føre til gulsot – en tilstand hvor huden og det hvide i øjnene bliver gullige. Gulsot ledsages ofte af mørk urin og lys afføring og kan være et tegn på mere alvorlige komplikationer som galdesten eller tumortryk. Det kræver hurtig medicinsk udredning.
Hvornår skal man søge lægehjælp?
Kraftige smerter i den øvre del af maven, især hvis de stråler om i ryggen og ikke lindres af almindelige smertestillende midler, bør tages alvorligt. Hvis smerterne ledsages af vedvarende kvalme, opkast eller høj feber, er det stærke tegn på en akut tilstand, som kræver hurtig medicinsk vurdering. Derudover skal man være opmærksom på tegn på begyndende chok, såsom koldsved, hurtig puls, lavt blodtryk, forvirring eller bevidsthedssvækkelse – alle disse er alarmerende symptomer og kræver akut indlæggelse. Vent ikke og håb, at symptomerne går over af sig selv, da en ubehandlet betændelse i bugspytkirtlen kan føre til alvorlige komplikationer, herunder vævsskade, infektion, organsvigt og i værste fald livstruende tilstande.