Smerter i højre side af lænden, som stråler ned i benet, er en almindelig lidelse, der kan ramme mennesker i alle aldre. Det kan skyldes mange forskellige årsager – fra midlertidige muskelspændinger til mere alvorlige tilstande som nervetryk eller diskusprolaps.

Ondt i højre side af lænden og ned i benet

Ondt i højre side af lænden og ned i benet

Almindelige årsager

Diskusprolaps i lænden

En diskusprolaps opstår, når den bløde kerne i en af de bruskskiver (diskus) mellem ryghvirvlerne i lænden presses ud gennem en revne i den ydre, hårde ring. Når dette sker, kan diskusmaterialet trykke på nerverødderne, som fører til smerter, der stråler fra lænden og ned i benet – ofte i det område, hvor iskiasnerven løber. Disse smerter kan være skarpe, brændende eller stikkende, og de kan forværres ved hoste, nys eller visse bevægelser. I alvorlige tilfælde kan der også forekomme følelsesløshed, prikken eller muskelsvaghed i benet.

Iskias

Iskias refererer til smerter, der opstår som følge af irritation eller kompression af iskiasnerven – kroppens længste nerve, som løber fra lænden gennem balderne og hele vejen ned i benene. Tilstanden skyldes ofte en diskusprolaps, men kan også fremkaldes af muskelspændinger, forsnævringer i rygsøjlen eller inflammation. Smerten kan variere i intensitet og lokalisation, men opleves typisk som en skarp eller brændende smerte, der følger nervens bane. I nogle tilfælde rapporterer patienter om føleforstyrrelser, prikken eller tab af muskelkraft i benet.

Muskelspændinger eller overbelastning

En af de mest almindelige og mindst alvorlige årsager til lændesmerter er muskelspændinger eller overbelastning. Dette sker ofte som følge af forkert løfteteknik, pludselige bevægelser, gentagne belastninger eller dårlig kropsholdning – fx ved langvarigt stillesiddende arbejde. Smerten er typisk lokaliseret i den ene side af lænden og forværres ved bestemte bevægelser. Den kan stråle let ned i balde eller lår, men sjældent helt ned i benet. Denne type smerte går ofte over af sig selv med hvile og korrekt behandling, men kan vende tilbage, hvis årsagen ikke håndteres.

Spinal stenose

Spinal stenose er en tilstand, hvor rygmarvskanalen – den passage, som nerverne løber igennem – bliver indsnævret, oftest som følge af aldersbetingede forandringer i rygsøjlen. Dette medfører tryk på nerverne, hvilket kan give smerter i lænden og ned i benene, især ved gang eller længere tids stående stilling. Mange oplever, at smerten aftager, når man sætter sig ned eller bøjer sig forover. Det er en gradvis tilstand, som udvikler sig over tid, og det ses hyppigst hos personer over 60 år. I sværere tilfælde kan det påvirke gangfunktion og livskvalitet betydeligt.

Slidgigt i rygsøjlen

Slidgigt eller artrose i lænderyggen skyldes degeneration af led og brusk i ryghvirvlerne. Med alderen bliver brusken mellem ryghvirvlerne nedbrudt, og der kan dannes knogleudvækster (osteofytter), som irriterer nerver eller bevægelse. Smerterne ved slidgigt er ofte dybe, ømme og konstante og kan forværres i kolde eller fugtige omgivelser. I nogle tilfælde kan smerten stråle ud i balde eller lår, men er typisk ikke så skarp eller elektrisk som ved en diskusprolaps. Morgenstivhed og nedsat bevægelighed i ryggen er almindelige symptomer.

Andre årsager

Der findes også mere sjældne, men potentielt alvorlige årsager til smerter i højre side af lænden med udstråling til benet.

– Nyresten kan give skarpe, pludselige smerter i lænden og ned mod lysken eller låret, ofte ledsaget af kvalme og blod i urinen.
– Sacroiliitis (betændelse i bækkenleddet) kan give dybe, borende smerter i den nederste del af ryggen og stråling til benene.
– Infektioner i rygsøjlen, som fx diskitis eller spondylitis, er sjældne men alvorlige og ledsages ofte af feber og generel sygdomsfølelse.
– Tumorer i eller omkring rygsøjlen – enten primære eller som metastaser fra andre organer – kan forårsage vedvarende, natlige rygsmerter, som ikke lindres af hvile.

Ledsagende symptomer man skal være opmærksom på

Når man oplever smerter i lænden, som stråler ned i benet, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle ledsagende symptomer, som kan give indikation om alvorligheden af tilstanden. Disse symptomer kan hjælpe med at afgøre, om der er behov for lægehjælp eller videre udredning:

– Følelsesløshed og prikken (paræstesier): Hvis der opstår nedsat følesans, prikken eller en sovende fornemmelse i benet eller foden, kan det tyde på, at en nerve er i klemme.
– Muskelsvaghed i benet eller foden: Svækkelse i musklerne, især hvis man har svært ved at løfte foden eller gå normalt, bør altid tages alvorligt, da det kan være tegn på nerveskade.
– Smerteforværring ved visse bevægelser: F.eks. smerte der forværres ved hoste, nys eller ved at bøje sig frem, kan pege på en diskusprolaps med nervetryk.
– Problemer med blære- og tarmkontrol: Vanskeligheder med at holde på urin eller afføring, eller følelsesløshed i området omkring kønsorganer og endetarm (såkaldt “ridebukseanæstesi”) kan være tegn på cauda equina-syndrom, en alvorlig og akut tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp.
–  Feber, vægttab og almen utilpashed: Disse kan tyde på infektion eller i sjældne tilfælde kræft, især hvis rygsmerterne er vedvarende og ikke lindres af hvile.
Smerte der vækker én om natten: Natlige smerter uden lindring ved skiftende stilling kan være et faresignal, særligt hvis det ledsages af andre systemiske symptomer.

Hvornår bør man søge læge?

I mange tilfælde vil smerter i lænden og benet gå over af sig selv i løbet af nogle dage eller uger, især hvis det skyldes en mild muskelbelastning. Men der er situationer, hvor det er vigtigt at kontakte egen læge eller søge akut hjælp:

– Hvis smerterne varer mere end 1-2 uger uden bedring, selv ved brug af smertestillende og aflastning.
– Hvis smerterne er meget kraftige og forhindrer almindelige daglige aktiviteter eller søvn.
– Hvis der opstår tegn på nerveskade, som f.eks. følelsesløshed, prikken, svaghed i benet eller vanskeligheder med at bevæge foden.
– Hvis du mister kontrol over blære eller tarm, eller oplever følelsesløshed i skridtet – dette kræver akut vurdering.
– Hvis du tidligere har haft kræft, infektioner eller har et svækket immunforsvar, og samtidig oplever vedvarende eller tiltagende rygsmerter.
– Hvis du har uforklarligt vægttab, feber eller nattesved sammen med rygsmerter, da dette kan være tegn på en underliggende systemisk sygdom.

Diagnostik

For at kunne finde den præcise årsag til smerterne i lænden og benet er det vigtigt med en grundig udredning. Diagnosen baseres ofte på en kombination af sygehistorie, fysisk undersøgelse og eventuelt billeddiagnostik:

– Anamnese (sygehistorie): Lægen vil stille spørgsmål om smertens karakter (skarp, dump, konstant eller intermitterende), varighed, forværrende og lindrende faktorer, samt eventuelle ledsagesymptomer som føleforstyrrelser, svaghed eller problemer med vandladning.
– Fysisk undersøgelse: Omfatter vurdering af bevægelighed i ryggen, neurologisk undersøgelse af benene (reflekser, muskelstyrke, følesans), og eventuelt test som Lasegue’s test for at vurdere nervetryk.

Billeddiagnostik:

– Røntgen: Kan vise slidgigt, skævhed i rygsøjlen eller brud, men afslører ikke bløddelsproblemer som diskusprolaps.
– MR-scanning: Den mest præcise metode til at visualisere diskusprolaps, spinal stenose og nervetryk.
– CT-scanning: Bruges ved mistanke om knogleskader eller ved kontraindikation for MR.
– Blodprøver: Tages ved mistanke om infektion, inflammation eller systemisk sygdom (fx forhøjede infektionstal, nyrefunktion, kræftmarkører).

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen til smerterne, men starter oftest med konservative tiltag. Formålet er at lindre smerte, genskabe funktion og forhindre tilbagefald.

Konservativ behandling (uden operation):

Smertestillende medicin:

– Paracetamol og NSAID (fx ibuprofen) er førstevalg ved milde til moderate smerter.
– Muskelafslappende midler kan anvendes ved spændinger.
– Ved nervesmerter kan lægen ordinere medicin som gabapentin eller amitriptylin.

Fysio- og træningsterapi:

– Individuelt tilpassede øvelser til at styrke ryg- og mavemuskler.
– Udstrækning og holdningskorrektion.
– Varmeterapi, manuel terapi og el-terapi kan bruges som støtte.

Livsstilsændringer:

Vægttab, korrekt arbejdsstilling og aktiv hverdag hjælper med heling og forebyggelse.

Invasive tiltag:

– Nerveblokader og injektioner: Fx binyrebarkhormonindsprøjtninger i rygsøjlen for at dæmpe inflammation omkring nerverne.
– Kirurgi: Overvejes kun ved alvorlige tilfælde som:

  • Vedvarende og svære smerter trods langvarig konservativ behandling.
  • Fremadskridende muskelsvaghed eller føleforstyrrelser.
  • Cauda equina-syndrom – akut operation er nødvendig.

Forebyggelse

Selv om ikke alle årsager til lændesmerter kan forhindres, kan man mindske risikoen for tilbagefald og fremtidige problemer ved at tage nogle enkle forholdsregler:

– Regelmæssig motion: Styrkelse af ryg- og kernemuskulatur gennem fx gang, svømning eller pilates forbedrer kropsstabilitet og reducerer belastning på rygsøjlen.
– God kropsholdning: Undgå foroverbøjet eller ensidig arbejdsstilling. Sid oprejst med støtte i lænden og stå op med lige vægtfordeling.
– Korrekt løfteteknik: Bøj i knæene i stedet for ryggen, og undgå at dreje kroppen under løft.
– Sov i korrekt stilling: Brug en fast madras og sov helst på siden med en pude mellem knæene for at aflaste lænden.
– Rygestop: Rygning nedsætter blodcirkulationen til disci (mellemhvirvelskiverne) og øger risikoen for degeneration og rygsmerter.
– Vægtkontrol: Overvægt belaster rygsøjlen og øger risikoen for diskusprolaps og slidgigt.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *