Lavt blodtryk, også kendt som hypotension, kan være en naturlig tilstand for nogle mennesker, men kan i andre tilfælde skyldes underliggende sygdomme. Mens lavt blodtryk ikke altid er et tegn på et problem, kan det forårsage svimmelhed, træthed og i nogle tilfælde besvimelse. I denne artikel ser vi på de sygdomme og tilstande, der kan føre til lavt blodtryk, samt hvad man kan gøre for at identificere og behandle det.

Hvilke sygdomme giver lavt blodtryk?
Hvad er lavt blodtryk?
Blodtrykket måles som to tal: systolisk (det øverste tal) og diastolisk (det nederste tal). Når blodtrykket falder til under 90/60 mmHg, kan det klassificeres som hypotension. Lavt blodtryk er ofte uden symptomer, men hvis det er markant lavt, kan det have ubehagelige og til tider farlige konsekvenser, som kan forstyrre det daglige liv.
Almindelige symptomer på lavt blodtryk
Før vi går ind på de sygdomme, der kan forårsage lavt blodtryk, er det vigtigt at kende symptomerne:
- Svimmelhed eller hovedpine
- Uklarhed eller forvirring
- Træthed eller svaghed
- Kvalme
- Koldsved
- Hurtig eller overfladisk vejrtrækning
- Besvimelse eller næsten-besvimelse
Sygdomme og tilstande, der kan forårsage lavt blodtryk
Lavt blodtryk kan have mange årsager, herunder nogle af de følgende sygdomme og tilstande:
Hjertesygdomme
Hjertesygdomme som hjertesvigt, bradykardi (langsom hjerterytme), og hjerteanfald kan alle føre til lavt blodtryk. Når hjertet ikke pumper effektivt nok, kan det resultere i et fald i blodtrykket, hvilket reducerer blodtilførslen til vitale organer.
Endokrine forstyrrelser
Endokrine lidelser som Addison’s sygdom, lavt blodsukker (hypoglykæmi), og skjoldbruskkirtelsygdomme som hypothyreoidisme kan føre til lavt blodtryk. Addison’s sygdom påvirker binyrerne, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodtrykket ved at udskille visse hormoner.
Dehydrering
Når kroppen mister for meget væske, som ved kraftig sved, diarré eller opkastning, kan det resultere i dehydrering, hvilket mindsker blodvolumen og derfor sænker blodtrykket. Dehydrering kan opstå på grund af sygdom eller utilstrækkeligt væskeindtag.
Sepsis (Blodforgiftning)
Sepsis er en alvorlig infektion, der kan sprede sig til blodbanen og føre til et drastisk fald i blodtrykket. Dette skyldes kroppens reaktion på infektionen, hvilket kan få blodkarrene til at udvide sig og dermed mindske blodtrykket.
Blodtab
Kraftigt blodtab på grund af en skade, operation eller en indre blødning kan forårsage lavt blodtryk, da blodvolumenet falder, hvilket begrænser mængden af blod, der cirkulerer i kroppen.
Nervesystemslidelser
Tilstande, der påvirker nervesystemet som Parkinson’s sygdom og visse former for neuropati, kan også føre til lavt blodtryk. Dette skyldes ofte, at kroppen ikke kan regulere blodtrykket korrekt, især når man står op.
Medicinering
Visse medikamenter som diuretika, betablokkere, antidepressive midler og medicin mod erektil dysfunktion kan have bivirkningen lavt blodtryk. Det er vigtigt at tale med sin læge, hvis man oplever hypotension, når man tager disse mediciner.
Hvordan bliver lavt blodtryk diagnosticeret?
For at diagnosticere lavt blodtryk, kan lægen foretage en fysisk undersøgelse og stille spørgsmål om symptomer og sygehistorie. Derudover kan de benytte:
- Blodtryksmåling: Flere målinger for at sikre, at det lave blodtryk ikke blot er midlertidigt.
- Blodprøver: For at undersøge elektrolytniveauer, nyrefunktion og tegn på infektioner eller hormonforstyrrelser.
- EKG (Elektrokardiogram): For at vurdere hjertets rytme og opdage eventuelle problemer med hjertefunktionen.
- Holter-monitorering: En 24-timers blodtryksmonitor, som måler blodtrykket kontinuerligt og kan opdage blodtryksfald i forskellige situationer.
Disse tests hjælper lægen med at fastslå årsagen og beslutte passende behandling.
Livsstilsændringer til at forhøje blodtrykket
Hvis lavt blodtryk ikke kræver medicinsk behandling, kan visse livsstilsændringer hjælpe med at håndtere symptomerne:
- Øget væskeindtag: Drik masser af vand for at forhindre dehydrering og øge blodvolumenet.
- Saltindtag: Øget saltindtag kan hjælpe med at hæve blodtrykket, men det bør altid gøres med lægens vejledning.
- Undgå lange perioder med stående stilling: Hvis man har tendens til lavt blodtryk, især ortostatisk hypotension, kan det hjælpe at undgå langvarig stående stilling.
- Brug af kompressionsstrømper: Disse strømper kan hjælpe med at reducere blodansamling i benene og øge blodtilførslen til resten af kroppen.
Disse ændringer kan gøre en stor forskel for personer, der har lavt blodtryk, men som ikke har brug for medicinering.
Risikoen ved ubehandlet lavt blodtryk
Hvis lavt blodtryk ikke behandles, kan det i nogle tilfælde føre til alvorlige komplikationer:
- Besvimelse og fald: Lavt blodtryk kan føre til svimmelhed og besvimelse, som kan medføre skader fra fald.
- Organpåvirkning: Hvis blodtrykket bliver for lavt, kan det forringe blodtilførslen til vitale organer som hjernen, hjertet og nyrerne.
- Kronisk træthed og manglende koncentration: Mangel på ordentlig blodforsyning kan påvirke hjernens funktion og føre til træthed og mental uklarhed.
Det er vigtigt at tage symptomer på lavt blodtryk alvorligt, især hvis det påvirker ens dagligdag.
Muligheder for medicinsk behandling
Hvis livsstilsændringer ikke er nok, kan lægen foreslå medicinsk behandling for at hæve blodtrykket. Behandlingsmuligheder kan inkludere:
- Fludrocortison: Dette lægemiddel øger blodvolumenet, hvilket kan hjælpe med at forhøje blodtrykket.
- Midodrine: Dette lægemiddel fungerer ved at stramme blodkarrene og øge blodtrykket, specielt ved ortostatisk hypotension.
- Hormonbehandling: I tilfælde af hormonforstyrrelser som Addison’s sygdom kan hormonbehandling være nødvendig for at regulere blodtrykket.
Denne behandlingsmulighed kan hjælpe med at forhindre yderligere komplikationer og forbedre livskvaliteten for personer med kronisk lavt blodtryk.
Hvornår skal man opsøge lægehjælp?
Selvom lavt blodtryk ikke altid er farligt, er det vigtigt at konsultere en læge, hvis du oplever tilbagevendende symptomer som svimmelhed eller besvimelse.